Historie
Næsbycentret startede i 1983 på en bar
mark.
Det har hele tiden været sådan, at der har været for få penge, til
den udviklingstakt, som de frivillige medarbejdere, Næsfolket, har
kunnet ønske. For en udviklingstakt er altid et kompromis mellem
mål og de midler, der er til rådighed.
Næsbycentret skulle være et
lejrpladscenter.
Derfor måtte det plantes til og grunden måtte formes således, at
der , med tiden, fremkom et spændende lejrpladsareal med
udfordrende muligheder for troppe og patruljer på lejr.

Næsbycentret skulle være et
aktivitetscenter.
Derfor skulle der udvikles aktiviteter/beskæftigelse, som puttet i
kasser, og med et velbeskrevet idéark lagt ved siden af, kunne
styres af en blot nogenlunde begavet spejderleder. Det vigtigste
var nemlig ikke at beskæftige spejderne, men at fremme
interaktionen mellem spejderlederen, autoriteten, og spejderen, som
skal lære ved at handle. Vi har aldrig haft den politik, at
centermedarbejderne skulle overtage ansvaret fra lederen, men
hjælpe lederen med at fremstå som leder.

Næsbycentret i 1986. Der arbejdes på Stensalen.
Næsbycentret skulle være et
uddannelsescenter.
Her lagde vi vægten på de uddannelser og aktiviteter, der har med
praktisk spejdersport og spejdersport i samklang med naturen at
gøre.

Jagtvejen, materialgården kom til i 1988
Næsbycentret skulle være internationalt.
Næsbycentret ønskede fra starten, at opfatte sig selv, og give
spejdere en oplevelse af, at være en del af det verdensomfattende
spejderfællesskab

Næsbycentret skulle være foran.
Allerede fra starten har det været således, at Næsfolket og
bestyrelsen har påtaget sig meget store opgaver for hele tiden at
kunne være i spidsen for udviklingen. Vi ønsker ikke at stå og sige
til øjeblikket: Hvor er her dog smukt. Men ser spejderarbejdets og
menneskehedens berettigelse i, at være igang med at udvikle os til
gavn for den enkelte, for samfundet og i samklang med den verden -
natur, vi er en del af.

Søen i 1988

I sommeren 2004 stod friluftkøkkenet færdig med to stenovne
og brændekomfurer.