Om centret
Næsbycentret ligger i et af de smukkeste områder på Sjælland på
vejen mellem Sorø og Næstved. Vi har Susåen og
Tystrup-Bavelsesøerne lige i nærheden, og der er masser af skov og
flotte landskaber rundt om os. Til Næsbycentret hører 20 tdr. land,
som er en pragtfuld naturgrund, med plane og gode teltpladser til
alle størrelser grupper, et kuperet aktivitetsterræn og en meget
smuk lille sø, der giver mulighed for masser af
vandaktiviteter.

På Næsbycentret sætter vi service, kreativitet og
udfoldelsesmuligheder for alle aldre i højsædet. Dette gælder både
stabene til arrangementerne, selve arrangementerne, vi står
for, og ikke mindste alle de aktiviteter vi tilbyder på især
centerlejrene.
Næsbycentret er et oplevelsescenter for alle spejdere og
FDF'ere i Danmark. Vi tilbyder et væld af aktiviteter og
arrangementer. Vi har masser af oplevelsesweekender for alle
aldersklasser og for alle korps. Vi har 6-7 centerlejre i løbet af
sommeren, og vi har virkeligt mange udfordrende aktiviteter at
tage fat på.

Næsfolket er den frivillige forening af spejdere, som driver
Næsbycentret. Det er Næsfolket som står for af afholde alle
centrets egne arrangementer og vedligeholder derudover centret både
indendørs og udendørs. Når I besøger et af Næsbycentrets
arrangementer, vil I opleve en frivillig engageret og åben
centerstab, der fungerer som et sammentømret netværk på tværs af
organisationer og aldre. Se mere om
Næsfolket - måske er det noget for dig!?
Næsbycentret ligger centralt for udflugter af en hver art.
Der er kun 50 min. togkørsel til København, og der er masser at se
i omegnen af Næsbycentret.