International
Spejderarbejde på tværs af grænser er spændende og skaber nye
muligheder. Derfor er Næsbycentret fra 2008 et af WOSM's anderkendt
internationalt spejdercenter.
Vi samarbejder med centre fra mange andre lande,
og vi er med i forskellige sammenslutninger, som forsøger at udvikle
internationalt spejdersamarbejde. Vi
vil, gennem internationalt samarbejde, få inspiration til at udvikle
spejderidéen i takt med tiden, så vi forbliver et relevant
fritidstilbud for alle børn og unge.
Udenlandske gæster
Visionen for vores internationale arbejde er at tiltrække så mange
spejdere fra Europa, som muligt. Hvert år har vi udenlandske besøgende
på vore centerlejre, mest fra Tyskland, Frankrig, Holland, Østrig og
Belgien. Disse grupper deltager på lige fod med de danske grupper, og
deres tilstedeværelse giver ofte en masse muligheder for at lave
spejderarbejde med spejdere fra andre lande.
Scenes Programme
SCENES står for Scout Centres of Excellence for Nature and Environment og er et internationalt netværk. Næsbycentret er ét af blot ni centre på verdensplan
Goose netværket
Næsbycentret er medstifter af GOOSE netværket - et samarbejde mellem internationale spejdercentret i Europa. I netværket samarbejder vi om udvikling af miljøaktiviteter og vi udveksler erfaringer på tværs af grænserne. Goose netværket er i høj grad til for centermedarbejderne. Således afholder hvert år centermedarbejderseminarer og stabsudveksling for alle centrene.