Livlig aktivitet og trivlige trolde
1. juli 2011
Torsdag var en noget andeledes dag, rent vejrmæssigt. Efter at
have været vant til sol og 25 grader, var det tid til at trække i
regntøjet. Der kom en del regn, men det betød ikke, at aktiviterne
stod stille. Humøret var stadig højt. Som det siges, findes der jo
ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning.
Således var der både gang i fremstillingen af hornskeer og andre
genstande fremstillet af dette. I friluftskøkkenet duftede der
herligt af nybagte boller, som Allerød-Lynge spejderne havde bagt.
Vikingesmykker blev der også fremstillet en del af og de var rigtig
flotte.
På og ved søen bød dagen ligeledes på en livlig aktivitet. Det
fugtige vejr afholdt ikke flere spejdere fra at sejle en tur på
Loch Næs i kajakkerne. Længere henne langs søkanten, var flere
Skævinge og Anisse spejdere i fuld gang med at udforske livet i
søen. Flere af dem var endda så heldige at fange både nogle af de
store krebs, skaller og en enkelt lille aborre, som lever i
søen.
Om aftenen var der aftenløb for både store og små. Først skulle
en hel masse spejdere hjælpe nogle af de mange trolde, der lever i
skovene omkring Næsby med at lave en troldedrik, så de kunne vække
deres gamle troldekonge igen. Han sov fordi den onde heks havde
forhekset ham. Børnene var rigtig gode til at hjælpe troldene med
at finde vej, holde balancen, løse svære koder på troldesprog og
endelig at finde frem til den ældgamle opskrift til
troldedrikken.
Senere på aftenen var nogle af de store spejdere rigtig gode til
at lege kimsleg, hvor der blev smagt på de mærkeligste ting, og
hvor en veludviklet følesans også var en god ting, da man ikke
altid kan bruge hænderne til at føle med.

