Næsbycentret melder klar - Til et spændende 2011
8. januar 2011
Næsbycenteret har som resten af Danmark været helt dækket af sne
og søen frosset. Nu er det så småt begyndt at forsvinde og det blev
tid til den første arbejdsweekend i 2011. Det er Næsfolket, der i
løbet af weekenden har startet klargøringen af centeret til årets
arrangementer, lejre og udlejninger. Det bliver et år med en stor
aktivitet - ikke mindst internationalt.
Dette skyldes til særligt WOSMs verdensjamboree i Skåne,
som trækker en masse gæster forbi vores jorde. Det glæder vi os
rigtigt meget til, og det er jo også en oplagt mulighed for de
danske spejdergrupper, for at få en international oplevelse. Har
man lyst til at møde en masse udenlandske spejder er turen i år
ikke længere end til Næsby. Særligt i de sidste uger af sommeren
har vi oplevet meget stor efterspørgsel, og således er centret
allerede lukket for tilmeldinger i uge 29. Vi har simpelthen ikke
plads til flere spejdere. Dog holder vi i denne uge Roland Kursus
for unge KFUM-Spejdere, så her i muligheden for et virkeligt
internationalt ét af slagsen.
Vi glæder os rigtig meget til at se en masse friske og glade
spejdere på nogle af alle vores kurser, weekendlejre og sommerlejre
i hele 2011.
