Tuborg Fondet skænker musikanlæg

9. oktober 2009

mipro

'Med spejderarrangementer som ofte har flere hundrede deltagere, vil denne støtte give os en direkte mulighed for at forbedre spejderarbejdet. Vi kan med det trådløse PA-anlæg informere store grupper hvor på centret det skal være,' siger Andreas Poulsen fra Næsbycentret og fortsætter: 'Samtidig kan vi, med de nye multimedie-muligheder, sætte en ekstra dimension på vores lejrbål og events for børn og unge. Hvorfor ikke sætte lyd til underholdningen, eller spille musik til andagten?.'

Lydsystemet, der er skænket af Tuborg Fondet, er batteridrevet og kan frit medbringes over hele centret, hvor der ikke er mulighed for at trække strøm. Det er komplet med mikrofoner og tilslutningsmuligheder til lydkilder, og så er det meget nemt at bruge for de mere end 150 frivillige der er tilknyttet centret.

'Jeg er sikker på, at dette vil hjælpe os til at udvikle frilufts arbejdet med de unge spejdere. Det flytter grænserne for hvad der hidtil har kunnet lade sig gøre. Nu kan vi uden videre flytte lydkrævende aktiviter ud i naturen.'

Allerede i efteråret har MUST-weekenden, en temaweekend for spejdere i aldreren 10-12 år, og Jagten på Roland, et gensynsarrangement for 150 unge spejdere, haft stor gavn af arrangementet. Til glæde for både børn, unge og arrangørerne.

Tuborgfondet